Se hvordan rejsekortet bliver hacket

Hollandske forskere har brudt ind i kortet, så det er muligt at køre gratis med bus og tog. Selskabet bag ser det dog ikke som et stort problem.

Rejsekortselskab vil ikke skifte kort nu

Eksperter og rejsekortselskabets egen systemchef siger, at det vil være mest overkommeligt at skifte nu. Alligevel vurderer direktøren, at det er bedst at vente.

Alle rejsekort bruger samme nøgle

Det gør et svagt system endnu svagere, siger forsker. Direktør aner ikke, hvad det betyder for sikkerheden.

Ingen planer om flere planer

Hvornår rejsekortet kommer ud til hvilken del af landet, er uvist. Tidligere var der detaljerede planer for hele landet, men efter den seneste forsinkelse vil Rejsekortselskabet kun offentliggøre planer for dele af Sjælland.

Rejsekortselskabet vil lægge planer mere end 12 måneder frem i tiden:

- I starten af 2010 udvider vi driften i pilotområdet til også at gælde nordvestbanen til Kalundborg samt Odsherred. Efter sommerferien er vi klar til at have drift i hele Movia Vest, og ultimo 2010 vil vi have erfaring nok til at kunne udskifte alle salgsterminaler i busserne i Movia Syd over en weekend, forklarer direktør Bjørn Wahlsten.

Men hvad der derefter sker, står hen i det uvisse:

- Vi har ingen planer om at komme med andre planer. Efter Movia Syd og Movia Vest har vi ikke planlagt mere, forklarer han.

Flere pilotprojekter
Tidligere har det ellers været planlagt, at rækkefølgen skulle være københavnerne, nordjyderne, sønderjyderne, midtjyderne og så fynboerne og bornholmerne som de sidste. Men den slags udmeldinger er det slut med:

- Jeg kan ikke sige, om det er Sydjylland, Nordjylland eller hvad, der er næste. Hvordan kan vi opdele det, og hvornår hvem får kortet, det ser vi på i starten af det nye år, fortæller Bjørn Wahlsten.

Han forklarer desuden, at taktikken nu er at starte systemet i langt mindre dele, så der ikke skal tændes for for eksempel hele Nordjylland på en gang. Desuden vil der blive lavet en lang række pilotprojekter rundt om i landet for at vænne kunder og personale til systemet, inden hele landsdelen får rejsekortet.

Bjørn Wahlsten lover, at rejsekortet er tilgængeligt i de tilsluttede områder inden udgangen af 2012. I øjeblikket er det kun trafikselskaberne på Fyn og Bornholm, der ikke har tilsluttet sig rejsekortet.