Se hvordan rejsekortet bliver hacket

Hollandske forskere har brudt ind i kortet, så det er muligt at køre gratis med bus og tog. Selskabet bag ser det dog ikke som et stort problem.

Rejsekortselskab vil ikke skifte kort nu

Eksperter og rejsekortselskabets egen systemchef siger, at det vil være mest overkommeligt at skifte nu. Alligevel vurderer direktøren, at det er bedst at vente.

Alle rejsekort bruger samme nøgle

Det gør et svagt system endnu svagere, siger forsker. Direktør aner ikke, hvad det betyder for sikkerheden.

- Dansk rejsekort genopfinder hjulet

Rejsekortet er blevet forsinket i tre år. Det er en fordobling af den aftalte leveringstid. Direktøren for det hollandske rejsekortsystem, mener at danskerne har grebet opgaven helt forkert an.

Han er lige ved at æde ordene i sig igen. Men egentlig mener han det. Jeroen Kok er administerende direktør for den hollandske pendant til Rejsekortselskabet. Han bliver spurgt, om danskerne basalt set prøver at genopfinde hjulet:

- Ja, svarer han uden at tøve. Og trækker derefter i land:

- Men de fleste af os gør det. Alle gør det. Vi gør det også. Alt vi har købt, som eksisterede i forvejen fungere fra starten. Når vi har haft forsinkelser og budgetoverskidelser, har det været på det, vi har prøvet at genopfinde.

Jeroen Kok og hans kollegaer holder jævnligt møder med det danske rejsekortselskab og udveksler gode råd mellem de forskellige systemer.

- Min vigtigste lære er: Hold det simpelt. Og lad være med at genopfinde hjulet. Lad være med at tænk: Okay, nu prøver vi at gøre det her en smule anderledes. Internationalt bliver vi ved med at se, at landene bliver ved med at gøre det mere komplekst, og så skyder de skylden på leverandøren, forklarer han.

Danskerne har bedt om det forkerte
I Danmark bliver forsinkelsen udlagt sådan her:

- <!-- @page { margin: 2cm } P { margin-bottom: 0.21cm } -->Siden vi indgik kontrakten, har East-West overordnet set undervurderet opgaven. Det gør, at vi har svært ved at holde tidsterminerne, siger administrerende direktør for rejsekortselskabet Bjørn Wahlsten.

Men sådan mener Jeroen Kok ikke, man kan stille det op:

- Hvis du er en del af et stort projekt, så er du sammen om det. Selvfølgelig skulle leverandøren ikke have sagt ja til opgaven. Så i forhold til kontrakten har de ret. Men de, der styrer projektet, har selv en forpligtelse til at holde projektet simpelt.

Derfor begik rejsekortselskabet en fejl, da man stillede besværlige krav til projektet tilbage i 2004, mener Jeroen Kok. For det er meget svært at rette op på nu, da væsentlige ændringer i kontrakten er det det samme som kontraktbrud.

Aldrig afhængig af en leverandør
Det hollandske rejsekortssystem bliver også leveret på en noget anden måde end det danske. Det har en såkaldt åben systemarkitektur, så i øjeblikket leverer otte forskellige firmaer udstyr til systemet. I Danmark har East-West alene kontrakt på alt fra design af systemet og leverance af udstyr til drift af rejsekortet 15 år frem i tiden:

- Hvis du vil være landsdækkende, så skald du aldrig nogensinde være afhængig af en enkelt leverandør. Det gør dig sårbar på den lange bane, mener Jeroen Kok.

Det har dog sine fordele at have en kontrakt, hvor leverandøren af et system også skal drive det bag efter, mener rejsekortetselskabets administrerende direktør, Bjørn Wahlsteen:

- Andre steder har vi set, at leverandøren efter levering ikke har taget ansvar for efterfølgende fejl og uforudsete hændelser. Her er vi helt sikre på at få det bedste system, fordi leverandøren også skal have besværet med at drive systemet i 15 år efter, det er leveret. Derfor vil de ikke levere noget, der ikke er 100 procent i orden, forklarer han.

Det bagvedliggende computersystem i det hollandske rejsekort blev leveret af samme firma, som leverer det danske rejsekort nemlig Thales. Men det hollandske system er mere eller mindre identisk med rejsekortsystemet i Hongkong, og dermed har Thales ikke skulle udvikle et nyt system til hollænderne. Det skal de til danskerne.

Danske takster kræver nyt system
For systemet fra Hongkong kan ikke bruges med den nuværende prisstrukturer i Danmark, mener Bjørn Wahlsteen. Her betaler du mere, hver eneste gang du skifter transportmiddel. Tager du for eksempel toget og derefter stiger ind i bussen, så betaler du først en pris for togbilletten, og derefter en pris for busturen. De to beløb bliver så givet til henholdsvis busselskabet og togselskabet.

Sådan bliver priserne ikke regnet ud i Danmark. Hvis du fx køber en billet til intercitytoget til 100 kroner, så kan du enten stige stoppe din rejse på stationen eller vælge at tage bybussen. Hvis du tager bybussen, så koster det dig ikke ekstra, og hele rejsen vil stadig blive 100 kroner. Men selskabet bag bybussen skal have del i de 100 kroner, og den regnemodel skal tænkes ind i det danske rejsekortsystem.

- Derfor var vi nødt til at finde på et nyt system. Og så er systemet også forberedt til at kunne afregne pr. kørt kilometer i stedet for de gamle takstzoner. Dermed vil priserne for offentlig transport være så simple som overhovedet muligt, forklarer Bjørn Wahlsteen.